Teknikker

Fysiurgisk massage, Tid til Massage

Muskelenergi-teknik

Muskelenergiteknik er en blid form for muskelbearbejdning, der især anvendes ved mange smerter et specifikt sted, f.eks. i nakke, hoved eller ved sportsskader.

Med muskelenergiteknik spændes musklen og løsnes op igen, hvorved den pr. refleks vil slappe af. Jeg kan herefter arbejde mig ind i musklen, idet den bliver blødere og mere smidig at arbejde med.

Fold & Hold, Tid til Massage

Fold & Hold

Fold & Hold er en teknik, jeg typisk anvender, hvis en muskel har låst sig fast, f.eks. ved hold i nakken. Fold & Hold-teknikken kræver, at musklen skal slappe af i længere tid, hvilket betyder, at jeg oftest vil vejlede dig i øvelser, du kan lave derhjemme.

Mindfulness, Tid til Massage

Mindfulness

I mindfulness-massage er der fokus på åndedrættet. Med lukkede øjne fokuserer du på den side, du arbejder med og sender energistrømme til området. At bruge mindfulness sammen med massage kræver, at du er åben for teknikkerne. Jeg tager altid udgangspunkt i, hvor du er, og hvad du har brug for.

Fysiurgisk massage, Tid til Massage

Holistisk behandlings-forløb

I denne helkropsmassage bruger jeg hænderne som hjertets instrument, der gør det muligt at åbne krop, sind og sjæl på alle planer. At give slip på det gamle og gøre plads for ny energi og kærlighed i dit liv.

Det er en smuk massage, der bygger på intuition, indlevelse og fokusering. Massagen udføres ved lange, rolige og rytmiske strøg til afstemt musik under hele forløbet. En dyb og sanselig massageform, hvor det er muligt at komme omkring de oplevelser, som vi alle lagrer i kroppen i form af spændingstilstande, eksempelvis en stiv nakke, smerter i skulder/ryg eller måske hovedpine. Under massagen lindres muskelspændinger, infiltrationer opløses og der skabes et ”flow” i kroppens kredsløb, nervesystem og lymfesystem. Dette giver forøget blodgennemstrømning og herved øges næringen til hver enkelt celle i kroppen samtidig med at ophobede affaldstoffer fjernes.

En fuldstændig og total afslapning for krop og sind.

Triggerpunkt-akupunktur, Tid til Massage, Aarhus

Triggerpunkts-akupunktur

Triggerpunkt-akupunktur er en meget effektiv metode til at løsne op i en eller flere muskelgrupper, der har været under belastning i længere tid.

Når en muskel er under belastning, krøller muskelfibrene midt i musklen sammen. Herved dannes en knold, dvs. en sammenfiltring af muskelfibrene. Herudfra kan der komme strålende smerter, der sætter sig andre steder i kroppen, f.eks. som hovedpine. Man kan løsne op i knolden med akupressur – dvs. trykke med en finger på triggerpunktet – eller man kan sætte nåle i. Med triggerpunkt-akupunktur sætter jeg nåle direkte ind i triggerpunktet, dvs. ind i selve musklen, hvilket løsner op for knolden. Herved går jeg således ind i smertens rod, frem for at behandle symptomer. Nålene skal sidde der i halvandet til to minutter. Når et triggerpunkt rammes med nåle, vil kroppen registrere det og sende ekstra blod ud til området, som vil gennemstrømmes af det. Det får musklen til at slappe af, og du får en følelse af, at der løsnes op for smerten.

Har du en smerte et specifikt sted, som kræver triggerpunkt-akupunktur, vil det typisk kræve 3-4 behandlinger over ca. 14 dage.